Raadvad Vandrerhjem ligger omgivet af Dyrehaven der er på Unesco´s liste over verdensarv og  i hjertet af det historiske Raadvad – midt i noget af Danmarks smukkeste natur. Vandrerhjemmet er indrettet i en fredet bygning, der blev opført i 1917 som skole for børn af arbejderne på Raadvads lokale knivfabrik. I dag fremstår stedet med respekt for historien – som et hyggeligt og uformelt vandrerhjem, hvor mennesker mødes om fælles oplevelser, god mad og kærligheden til det at rejse. Med blot 15 minutters kørsel til det indre Købehavn er Raadvad Vandrerhjem ikke alene kendt for sin idylliske beliggenhed og nærhed til naturen. Stedet er også den oplagte base for både store og små, når I ønsker at opleve byens mange kulturtilbud, indkøbsmuligheder og forlystelser.

Raadvad Vandrerhjem byder velkommen til både familier, lejrskoler og større grupper, ligesom vi gerne stiller vores lokaler til rådighed for kurser, møder og private fester.

AT VANDRE Vandrerhjemmet er en gammel nordeuropæisk tradition, der har sit udspring blandt tyske friluftsentusiaster. Siden det første danske ungdomsherberg åbnede i 1930 har også rejsende i Danmark haft mulighed for at finde billigt logi uden at gå på kompromis med beliggenheden. Uanset hvor i landet du befinder dig, er der i dag altid højst 35 km til det nærmeste vandrerhjem og dermed også til en opredt seng, et godt måltid mad og et gæstfrit værtspar, der står parat med gode ideer til alt det, du skal se og opleve i netop deres lokalområde. Højsæsonen på det moderne danske vandrerhjem varer fra d. 1. juli til d. 15. september, men det betyder ikke, at resten af året står stille. Kurser, private fester og møder kan alt sammen finde sted i vandrerhjemmets enkle, uhøjtidelige rammer, og overnatningsmuligheder, rummelige lokaler og adgang til bespisning gør det nemt og bekvemt at arrangere.